Home/Stine Arenshøj

STINE ARENSHØJ

Psykotraumetolog RITS, Candidat, ESTSS, MBKT

Stine Arenshøj er erfaren i at navigere på kanten af det ekstreme – både professionelt, med bl.a. jobs indenfor brand, politi og byggebranchen, men også privat, hvor hun har måttet stå til måls for flere af livets umiddelbare uretfærdigheder.

Gennem sin jobs- og livserfaring, fritidsinteresser og uddannelser indenfor mennesker i krise, har Stine et bredt erfaringsgrundlag at undervise ud fra. De sidste 15 år har hun arbejdet med menneskets fysiske og psykiske reaktioner i forbindelse med traumer og kriser, og hun har en indgående forståelse for den bearbejdning der ligger i at handle og tage ansvar for sit eget liv.

Citat fra kursist: Med høj faglighed, ærlighed og indlevelsesevne underviser og guider Stine sine kursister i brugbare læringsmetoder, hvor hun gør det komplicerede enkelt. Og med sin helt særlige vinkel og nærværende formidlingsmåde træder hun lige ind i hjertet på enhver, der evner at lytte.

Underviser, foredragsholder, forfatter, krisespecialist, fjeldabe og tidligere ultraløber er blot nogle af de titler Stine føjer til sit CV. Hun er oprindeligt uddannet murer og bygningskonstruktør, har arbejdet de sidste 15 år i Beredskabet, hvor hun nu er Vicelandschef, har taget uddannelse indenfor ledelse, coaching, filosofi, krisehåndtering og traumer, er psykotraumatolog og har startet selvstændig virksomhed med eneret på den certificerede uddannelse i TRiM, og så er hun konfliktmægler i Rigspolitiet. Sideløbende med alt dette, er hun ansat som konsulent for March On Stress i England ved psykiater Neil Greenberg, som hun er uddannet af og har samarbejdet med siden 2015. For Stine er det vigtigt at bringe den nyeste viden ind i sit daglige arbejde. Hun er ambassadør for Hjælp Voldsofre og er med til at uddanne nye offerrådgivere i samarbejde med Offerrådgivningen.

“Muligheden for at have et godt liv, trods livets svære begivenheder, er en menneskeret og en mulighed alle skal have – også hvis de ikke selv kan se vejen igennem” – Stine Arenshøj